Mental sundhed

Mental sundhed, trivsel og at finde egne ressourcer og potentiale fremfor begrænsninger. Fokus på at hjælpe og støtte borger i præcis de udfordringer der gør at de ikke kan være på arbejdsmarkedet eller har brug for støtte til fastholdelse.

Borgerne vil igennem en målrettet indsats opleve får de rette mentale værktøjer til at vende tilbage til en almindelig hverdag og til arbejdsmarkedet med den præmis der nu engang er.

Vi har god erfaring med at disse forløb giver en betydelig effekt på borgerens mentale situationen samt i forhold til borgerens smertehåndtering.

Målgruppe

Borgere der af psykiske eller helbredsmæssige årsager ikke er på arbejdsmarkedet eller har brug for støtte til fastholdelse.

Målgruppen for dette forløb er borgere, der er ramt af stress, angst, depressionssymptomer, smerter, sygdom, livskriser, manglende motivation og har brug for at bryde med negative overbevisninger, barriere, mønstre og vaner, for at blive afklaret eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. Få de rette redskaber til at håndtere deres livssituation.

Borgeren har mulighed for at få:

  • Arbejdsmarkedsrettede samtaler
  • Motivationsfremmende samtaler
  • Fokus på det som forhindrer borger i at komme på arbejdsmarkedet
  • Mindfulness til håndtering af nuværende livssituation
  • Fællesskab, samvær og forståelse for at skabe forandring og se muligheder fremfor begrænsninger

Sagsbehandleren får:

  • Besked om opstart af borger og besked ved afbud/udeblivelse fra aftaler
  • Progressionsrapport er et tilvalg, og kan udarbejdes efter ønske. Borgeren skal altid godkende videreformidlede oplysninger
  • Mulighed for netværksmøde

Forløb

For at skabe en målrettet indsats for stressramte borgere, kan disse tilbydes et Mindfulnessforløb, og/eller individuelle Mindfulness-samtaler, som rummer borgerens særlige behov og giver dokumenterede effektfulde resultater på at få borgeren ud af tilstanden af stress.

Med afsæt i evidensbaserede modeller for udredning og aktivering, giver vi en faglig professionel behandling, vejledning og støtte til kommunens borgere i professionel og trygge rammer.

Vi tilbyder følgende forløb:

  • Individuelle samtale forløb - Mindfulness, empowerment & trivsel

Borgeren får her redskaber til at håndtere sin situation gennem Mindfulnessøvelser og kognitiv tilgang.De tilgange der benyttes i Mindfulness har et kognitivt aspekt som netop gør at borger kan få et andet syn og tilgang på borgerens egen situation. Borgeren kan dermed bryde med de negative overbevisninger som fastholder borgeren i en ikke hensigtsmæssig tilgang. Der tilbydes her et forløb hvor borgeren med individuelt fokus skaber en bevidsthed i forhold til at kunne skabe forandring og opleve en bedring i deres stress, angst, depressions tilstande og/eller smertehåndtering samt få øje på hvad de selv kan skabe af forandring og nærme sig arbejdsmarkedet.

  • Gruppeforløb - Mindfulness, empowerment & trivsel

Et forløb med udgangspunkt i det evidensbaserede Mindfulnessprogram. Forløbet vil indeholde teorien om Mindfulness, den kognitive tilgang til at ændre på indre tilstande, Mindfulnessøvelser, tips og tricks, dialoger og fællesskabet i at bryde med negative tanker og overbevisninger, og dermed skabe en aktiv forandring.

Vi mødes 6 gange á 2 timer. Gruppen er en lukket gruppe. Der kan være mellem 8-12 deltagere i en gruppe.  Det kræves, at der er min. 8 tilmeldte ved opstart og maks. 12 deltagere.

  • Kombineret individuelt- og gruppeforløb - Mindfulness, empowerment & trivsel

Borgeren får her det bedste fra både gruppeforløb og de individuelle samtaler. Det kombinerede forløb tager udgangspunkt i gruppeforløbets indeholdende Mindfulness, empowerment og trivsel, suppleret med individuelle samtaler med et kognitivt aspekt, der styrker den udvikling og forandring der skabes i gruppeforløbet. Der kan her skabes betydelige forandringer på relativt kort tid. Det kombinerede gruppe- og individuelle forløb har stor efterspørgsel.

Borgeren møder 2 gange ugentligt, og deltager i én gruppe session og i én individuel samtale.

  • Visionsforløb, gruppeforløb

Forløb hvor borger målrettet arbejder med at tage opdage muligheder på arbejdsmarkedet, arbejde med barriere og målrettet arbejder med at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Forløbet er ikke for borgere med akut stress, angst eller depression. Forløber er over 6 gange og der vil være mødegang en gang om ugen i gruppe og 3 gange i forløbet til individuel samtale. Efter forløbet er hensigten at borger selv har udarbejdet en plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Gruppen er en lukket gruppe. Der kan være mellem 8-12 deltagere i en gruppe.  Det kræves, at der er min. 8 tilmeldte ved opstart og maks. 12 deltagere.

Forløbene varetages af uddannede Mindfulness instruktører, som alle har en baggrund som psykoterapeut eller psykolog. Enkelte forløb kan varetages af coach.