Mindfulness gruppeforløb
- Mindfulness, empowerment & trivsel
Borgere på sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse eller er i jobafklaringsforløb, som har brug for ekstra støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Der tilbydes et forløb, hvor borgerne med individuelt fokus skaber en bevidsthed i forhold til at kunne skabe forandring og opleve en bedring i deres stress, angst, depressions tilstand og/eller smertehåndtering samt få øje på, hvad de selv kan skabe af forandring og nærme sig arbejdsmarkedet.
Forløbene har fokus på, at borgerne kommer tilbage på arbejdsmarkedet, afklares eller fastholdes på arbejdsmarkedet.
Borgerne får her et særligt tilrettelagt individuelt forløb med afsæt i præcis deres udfordringer. Borgerne får mulighed for at bryde med negative overbevisninger, hjælp til at få øje på muligheder fremfor begrænsninger samt opleve at få de fornødne redskaber til håndtering af egen situation.
Da forløbet bliver målrettet, er der også hurtigere en ændring i borgernes tilstand.
Når vi arbejder med mennesker i en beskæftigelsesrettet kontekst, er det væsentligt, at de oplever at blive mødt med udgangspunkt i, og med respekt for deres situation og livsbillede. Ud fra denne erfaring og viden, bygger vores tænkning og indsatsmodel bl.a. på følgende fire tilgange og metoder:
- Mindfulness
- Den kognitive tilgang
- Den systemiske tilgang og forståelse
- Empowerment
Udfra borgerens problematikker kan der henvises fra 5 til 12 sessioner.
Der er herefter mulighed for forlængelse, såfremt det vil give mening.
Da vi ønsker at give kommunens medarbejdere det bedste udgangspunkt i deres arbejde med borgerne, tilbyder Back2Work at afholde en målrettet workshop.
Workshoppen vil tage udgangspunkt i, hvordan borgere med behov for fysioterapeutisk træning kan håndteres, og hvordan man som medarbejder bedst muligt, støtter eksempelvis en borger med smertesymptomer, fysiske begrænsninger og andre relevante områder.